Af Morten Greve, DR
Læs også på DR Aftenshowet
Derfor bliver vi påvirket
Vi mennesker kan lide at forestille os selv som meget rationelle mennesker, der altid træffer beslutninger på baggrund af viden. Men Pelle Guldborg Hansen forklarer, at faktum er, at langt de fleste handlinger er styret af vaner og impulser, og at selv de handlinger, som vi bevidst træffer, er formet af faktorer, vi ikke er bevidste om.
Vore hjerner er ikke udviklet til at gå ind og stemme i en boks, men snarere til at løbe efter dyr og hilse på naboen. Groft sagt er vi ikke gearet til at foretage vigtige, men abstrakte handlinger, hvor man ikke umiddelbart kan gennemskue konsekvenserne, f.eks. når man sætter et kryds. Vi er derimod skabt til at træffe beslutninger i en konkret sammenhæng og på baggrund af konkrete erfaringer. Derfor lader vores hjerne sig også påvirke af mange 'småting' eller faktorer i enhver situation, hvor vi skal træffe en beslutning, forklarer adfærdsforskeren.
Sådan udarter det sig på vej til valgstedet
Lige før valgstedet kan du møde situationer, som påvirker dig, når du skal sætte dit kryds. Særligt for dem, der tilhører gruppen af tvivlere, kan tilfældigheder blive afgørende.
Hvis du f.eks. skal tanke din bil, kan du blive frustreret over, at prisen på benzin er høj. Det får dig måske til at tænke på afgifter og beskatning, og det kan i sidste ende komme til at påvirke dit valg i én retning. Måske tager du bussen til valgstedet og kommer til at tænke på de høje priser på offentlig transport, og det påvirker måske dit valg i en anden retning.
Sådan udarter det sig på valgstedet
Heller ikke valgstedet er uden sine påvirkninger. Hvis du stemmer i en offentlig institution og gymnastiksalen er slidt ned, så fokuserer du måske på, at det er vigtigt, at der skal gives flere penge til uddannelse. Hvis salen er nyistandsat, kan det være det modsatte.
Selvom manden, der skal udlevere din stemmeseddel, gør sit bedste for at være neutral, kan han f.eks. ikke ændre ved, at du måske begynder at tænke på ældre og deres vilkår, hvis han er oppe i årene. Hvis det er en en smilende andengenerations-indvandrer, der giver dig stemmesedlen, vil du måske tænke, at der jo er masser af velintegrerede indvandrere, og at integrationsproblemerne måske er overdrevne. Småting som disse kan være med til at skabe en ramme, der er med til at forme din beslutning.
Derfor er det ikke overraskende, at man taler om "ramme-effekter", når man skal beskrive konsekvenserne af de mange småting, der påvirker os. Iflg. Pelle Guldborg Hansen er disse ramme-effekter afgørende for, hvad vi ender med at fokusere på, når vi skal træffe vores endelige beslutning. Selvom vi som regel tror, at det udelukkende kun er politiske relevante faktorer, der er med til at bestemme, hvor vi sætter krydset, så er det langt fra tilfældet.
Sådan udarter det sig i stemmeboksen
Når du åbner en stemmeseddel, så vil du oftest starte med at læse foroven, og hvis du står og skal finde et eller andet, der skal afgøre, hvor du sætter dit kryds, så når du måske ikke helt ned til bunden af sedlen. Iflg. Pelle Guldborg Hansen så viser studier fra Australien og USA at op til 10% af visse typer valg afgøres af den rækkefølge, som kandidaterne står nævnt i, da den rækkefølge kan flytte helt op til 1,5-2,0% af stemmerne.
Andre mulige kan også komme af, at du måske lægger mærke til, at der er flere kvindelige kandidater, og måske får det dig til at tænke på, at du måske burde stemme på en kvinde. Måske påvirker det dig også, hvis du ser, at der er en masse udenlandsk-klingende navne.
Samtidig er vi mennesker også draget mod midten, så som regel føler vi, at vi skal se hele papiret, og på den måde vil vi have fokus på midterstykket af papiret.
Men kan vi dermed også sige noget om, hvad det i sidste ende kan komme til at afgøre for, hvad folk ender med stemme? Nej, forklarer Pelle Guldborg Hansen. Der er tusindvis af faktorer, der kan spille ind, men det er i sig selv spændende nok, da de fleste af disse faktorer, hverken er noget, vi er bevidste om eller som har med politik at gøre.
Selvom langt de fleste mennesker foretrækker at se sig selv som gennemreflekterede, og selvom man ikke vil vedkende sig, at man bliver påvirket, så gør man det.
Undgå forhastede beslutninger
Men hvad skal du så gøre, hvis du er tvivler og gerne vil undgå at lade småting påvirke dit valg. Iflg. Pelle Guldborg Hansen er det simple råd, at du skal sørge for at træffe din beslutning, før du kommer til valgstedet.
Du kan f.eks. lave dig en kop te, printe valgprogrammerne ud fra en upartisk side på nettet og beslutte dig for, at de næste 30 minutters tanker skal være baseret på dine ideer om, hvad du mener, er et godt og retfærdigt samfund, snarere end tilfældige påvirkninger og konkrete oplevelser.
For at træffe en god beslutning skal du selv bestemme dine rammer. Herefter kan du trygt køre til valgstedet og sætte dit kryds.
Du kan læse mere om fænomenet ramme-effekter og andre måder, vores valg påvirkes på i bogen Oplysningens blinde vinkler af Pelle G. Hansen og Vincent F. Hendricks, der for nyligt blev udgivet på forlaget Samfundslitteratur.
****
Hvis du ønsker at finde ud af, hvordan man kan vende tilsyneladende irrelevante faktorer så de arbejder til ens egen fordel er der en fantastisk mulighed d. 21. oktober, hvor Richard Thaler besøger København.
Suggested further reading:
King, Amy and Andrew Leigh (2009) Are Ballot Order Effects Heterogeneous? SOCIAL SCIENCE QUARTERLY, Volume 90, Number 1, March 2009.
Krosnik, Jon A., Joanne M. Miller, and Michael P. Tichy (2004) “An unrecognized need for ballot reform,”' in Ann N. Crigler, Marion R. Just, and Edward J. McCaffery (eds.), Rethinking the Vote:The Politics and Prospects of American Election Reform (New York: Oxford University Press, 2004), pp. 52, 53, 63.
Miller, Joanne, and Jon A. Krosnick, (1998) The Impact of Candidate Name Order on Election Outcomes. Public Opinion Quarterly Volume, 62 No. 3, 1998, Pg. 291-330.
Valenzuela, Ana and Priya Raghubir (2009) Position-based beliefs: The center-stage effect. In Journal of Consumer Psychology, Volume 19, Issue 2, April 2009, Pages 185-196.
